Læg vægt på sang i menigheden

Kor- og menighedssang—Lad visse personer blive udset til at deltage i sangen under møderne. Og lad den blive akkompagneret med musikinstrumenter i øvede spillers hænder. Vi bør ikke sætte os imod brugen af musikinstrumenter i vor virksomhed. Denne del af gudstjenesten må foregå sømmelig og med orden; thi i sangen priser man Gud.Eva 507.2

Dog er det ikke bare nogle få, som altid skal synge. Så ofte som det lader sig gøre, bør man lade hele forsamlingen synge med.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 144. (1909)Eva 507.3

Sang i menigheden—Sang bør ikke kun udføres af nogle få. Alle tilstedeværende bør opmuntres til at gå ind i sangen..—brev 157, 1902.Eva 507.4

Nærme sig himmelsk harmoni—Musik udgør en del af gudstilbedelsen i salene der oppe. I vore lovsange bør vi bestræbe os på at komme så nær så mulig i harmoni med de himmelske kor. Jeg lider ofte smerte ved at høre uprøvede stemmer, i højeste toneleje, bogstavelig talt skrige hellige ord fra højtidelige lovprisningssange. Hvor upassende er det ikke med skærende og pirrende stemmer for den højtidelige og glædesfulde gudstilbedelse. Jeg ville stoppe mine ører til, eller flygte derfra, og jeg var glad da dette pinefulde optrin var til ende.Eva 507.5

De som gør sang til en del af gudsdyrkelsen bør vælge salmer med musik der passer til anledningen, ikke sørgelige toner, men glade og dog højtidelige melodier. Stemmen kan og bør moduleres, blødgøres og betvinges.—Signs of the Times, 22. juni 1882.Eva 508.1

Med hjerte og forstand—Jeg så, at alle bør synge med ånden og også med forstanden. Gud finder ikke behag i skødesløshed og disharmoni. Det rigtige behager ham altid mere end det urigtige. Jo mere Guds folk kan lære at synge korrekt og harmonisk, desto mere vil det tjene til hans ære og til menighedens opbyggelse og desto gunstigere virkning vil det have på ikke-troende.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 146. (1857)Eva 508.2

Uden ånd og forståelse—Mange synger skønne sange til møderne, sange om hvad de vil gøre, og hvad de har i sinde at gøre, men nogle gør ikke disse ting; de synger ikke med ånd og med forståelse. Så når Guds Ord læses, får nogle ikke gavn deraf, fordi de ikke tager det ind i deres liv, de praktiserer det ikke.—Review and Herald, 27. sep. 1892.Eva 508.3