Kristus centeret for budskabet

Jesus Kristus det store center for opmærksomhed—Den tredje engels budskab påberåber at det fjerde buds sabbat bliver præsenteret, og denne sandhed må bringes frem for verden; men det store center for opmærksomhed, Jesus Kristus, må ikke lades ude af den tredje engels budskab. . . .Eva 184.3

Synderen må altid se hen mod Golgata; og med et lille barns enkle tro, må han hvile i Kristi fortjenester, acceptere Hans retfærdighed og tro på Hans barmhjertighed. Medarbejdere for sandhedens sag bør overbringe Kristi retfærdighed.—Review and Herald, 20. marts, 1894.Eva 185.1

Opløft Kristus—Kristus den korsfæstede, Kristus den opstandne, Kristus, den himmelfarne, Kristus i Hans tilkommelse, bør således mildne, glæde og fylde prædikantens sind at han vil fremholde disse sandheder for folket i kærlighed og med dyb alvor. Da vil prædikanten tabes af syne, og Jesus vil blive åbenbaret.Eva 185.2

Ophøj Kristus, I som underviser folket; ophøj ham i prædiken, i sang, i bøn! Sæt alle kræfter ind på at lede forvirrede, forvildede, fortabte sjæle hen til “Guds Lam”. Løft ham op, den opstandne frelser, og sig til alle som hører: Kom til ham som har elsket os “og gav sig selv hen for os”. Lad frelsens videnskab være hovedemnet i hver prædiken, temaet i hver sang. Lad den få udtryk i hver bøn. Lad det ikke blive indført i forkyndelsen som noget tillæg til Kristus, som er Guds kraft og Guds visdom. Tal livets ord, og fremstil Jesus som den bodfærdiges håb og enhver troendes faste borg. Vis de besværede og modløse fredens vej og forkynd Frelserens nåde og fuldkommenhed.—Evangeliets tjenere s. 159, 160 (n 114-115). (1915)Eva 185.3

I enhver prædiken—Flere end vi tror, længes efter at finde vejen til Kristus. De, som forkynder det sidste budskab om nåde, bør huske at Kristus skal ophøjes som syndens tilflugt. Nogle prædikanter mener at det ikke er nødvendig at prædike omvendelse og tro, fordi de anser det for givet at deres tilhørere kender evangeliet og at man, for at kunne holde deres opmærksomhed, må tale om emner af anden art. Men mange mennesker er i sørgelig grad uvidende om frelsens plan; de behøver mere undervisning om dette overordentlig vigtige emne end om noget andet.Eva 185.4

Teoretiske foredrag er uundværlige for at få folk til at se hvordan sandhedens kæde led for led forener sig til et fuldkomment hele; men aldrig bør der nogensinde holdes et foredrag uden at Kristus og Han korsfæstet, bliver fremholdt som det der udgør evangeliets grundvold. Prædikanterne ville kunne påvirke flere hjerter hvis de dvælede mere ved praktisk Gudsfrygt.—Evangeliets tjenere s. 158, 159 (n 113-114). (1915)Eva 186.1

Forkynd Kristus af erfaring—Det bør være enhver budbringers byrde at sætte Kristi fylde frem. Når den frie gave af Kristi retfærdighed ikke overbringes, er prædikenerne tørre og åndsløse; fårene og lammene får ikke føde. Paulus siger: “Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis.” Der er godt gods i evangeliet. Jesus er det levende center for alt. Sæt Kristus ind i enhver prædiken. Lad der blive dvælet ved Jesu Kristi dyrebarhed, barmhjertighed og herlighed indtil Kristus er formet inden i, herlighedens håb. . . . . .Eva 186.2

Lad os samles om det som vor egen erfaring har åbenbaret for os af det dyrebare hos Kristus, og bringe det til andre, som en dyrebar perle der glimter og skinner. Således vil synderen blive tiltrukket til Ham som er fremstillet som den Øverste blandt titusinde og den Eneste helt rigtige. Golgatas kors er for os et pant på evigt liv. Troen på Kristus betyder alt for den oprigtigt troende. Jesu fortjenester sletter overtrædelserne bort, og iklæder os retfærdighedens klædning vævet på himlens vævestol. Livets krone præsenteres for os som hædersbeviset der gives i slutningen af kampen. Disse dyrebare sandheder skal sættes frem i form af levende karaktertræk.—Review and Herald, 19. marts, 1895.Eva 186.3

Temaerne i vore prædikener—Dette er vort tema—Kristus korsfæstet for vore synder, Kristus oprejst fra de døde, Kristus vor mellemmand for Gud; og i nær forbindelse med dette er Helligåndens embedsarbejde, Kristi repræsentant, sendt ud med guddommeligkraft og gave til mennesker.—Brev 86, 1895.Eva 187.1

Hans forudeksistens^{*Se også s. 613-617, “Urigtig fremstilling af guddommen.”} Hans komme for anden gang i herlighed og kraft, Hans personlige guddommelighed, Hans hellige lov opløftet, er de temaer der skal dvæles ved i enkelhed og kraft.—Brev 83, 1895.Eva 187.2

Et bekræftende budskab—Frembær et bekræftende budskab med en bestemt stemme. Løft ham op, Golgatas menneske, højere og endnu højere. Der er kraft i at ophøje Kristi kors. . . .Eva 187.3

Kristus skal forkyndes, ikke i stridigheder, men bekræftende. Tag dit standpunkt uden stridigheder. Lad ikke dine ord på noget tidspunkt være usikkert. Ordet fra den levende Gud skal være fundamentet for vor tro. Sammel de stærkeste bekræftende udtalelser op om den forsoning Kristus gjorde for verdens synder. Vis nødvendigheden af denne forsoning og fortæl mænd og kvinder at de må blive frelste hvis de vil angre og vende tilbage til deres loyalitet mod Guds lov. Sammel alle bekræftelser og beviser, der kan gøre evangeliet til frelsens glædelige tidevandsbølge for alle som tager imod og tror på Kristus som en personlig Frelser.—Brev 65, 1905.Eva 187.4

Prædiken som Kains offer—Mange af vore prædikanter har blot prædiket, idet de har fremholdt emner på en argumenterende måde og næsten ikke nævnt Genløserens frelsende kraft. Deres vidnesbyrd indeholdt ikke noget om Kristi frelsende blod. Deres offer lignede Kains offer. han bragte Herren jorden frugt, som i og for sig var antagelig for Gud. Frugten var sikkert god, men det som var kraften i offeret—blodet af det slagtede lam, en fremstilling af Kristi blod—det manglede. Sådan er det med prædikener som ikke indeholder Kristus. Prædikener af denne art stikker ikke menneskene i hjertet; de leder ikke nogen til at spørge: hvad skal jeg gøre for at blive frelst? Af alle bekendende kristne bør syvendedags adventisterne være de første til at ophøje Kristus vor verden.—Evangeliets tjenere s. 156 (n 112). (1915)Eva 187.5

På en klar og simpel måde—Prædikanter behøver at have en mere klar og enkel måde at præsentere sandheden på, som den er i Jesus. Deres egne sind må omfavne den store frelsesplan mere til fulde. Så kan de føre tilhørernes tanker bort fra jordiske ting til åndelige og evige. Der er mange som ønsker at vide hvad de må gøre for at blive frelst. De behøver en klar og tydelig forklaring på hvilke skridt er nødvendige for omvendelse, og der bør ikke gives en prædiken uden at en del af talen tydeliggør vejen som syndere må gå på for at komme til Jesus og blive frelst. De bør pege dem hen til Kristus, som Johannes gjorde det og med rørende enkelthed, deres hjerter glødende af Kristi kærlighed, sagde: “Se Guds lam, som bærer alverdens synd.” Der må gøres stærke og alvorlige appeller for at synderen må angre sig og blive omvendte.—Review and Herald, 22.feb. 1887.Eva 188.1

Sandheden som den er i Jesus—Fremhold de enkle lærdomme som Kristus gav. Fortæl beretningen om hans liv i selvfornægtelse og opofrelse, hans fornedrelse og død, hans opstandelse og himmelfart, hans midlergerning i himlen for syndere. I enhver forsamling er der sjæle som Herrens Ånd virker på. Hjælp dem til at forstå hvad som er sandhed; bryd livets brød til dem; henled deres opmærksomhed til livsvigtige spørgsmål.Eva 188.2

Mange røster forfægter vildfarelse; lad din røst forfægte sandheden. Fremhold emner som vil være ligesom grønne græsgange for fårene i Guds hjord. Led ikke fårene ud i ødemarker hvor de ikke vil være nærmere de levende vandes kilde end de var før de hørte dig. Fremhold sandheden som den er i Jesus, og klargør de krav som loven og evangeliet stiller. Fremhold Kristus, som er vejen sandheden og livet, og tal om hans magt til at frelse alle som kommer til ham. Vor frelses Ophavsmand går i forbøn for sit folk, ikke som én som beder for at bevæge Faderen til at vise barmhjertighed, men som én sejrherre som gør krav på det han har vundet ved sin sejr. Han kan til fuldkommenhed frelse alle som kommer til Gud ved ham. Gør denne kendsgerning meget klar.Eva 189.1

Dersom ikke prædikanterne tager sig i agt, vil de dølge sandheden under menneskelig udsmykning. Lad ingen prædikant tro at han kan omvende sjæle ved veltalende prædikener. De som underviser andre, må bede Gud om at fylde dem med sin Ånd og sætte dem i stand til at ophøje Kristus som synderens eneste håb. Blomstrende taler, behagelige historier eller upassende anekdoter overbeviser ikke synderen. Menneskene lytter til den slags ord ligesom de ville lytte til en fornøjelig sang. Det budskab synderen bør høre, er “Således har Gud elsket verden, at han gav sin søn den enbårne, for at den som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.”—Evangeliets tjenere s. 154, 155 (n 111). (1915)Eva 189.2

Kristi kærlighed opløftet—For at nedbryde fordommenes og forhærdelsens barrierer, må Kristi kærlighed have del i enhver prædiken. Få mennesker til at vide hvor meget Jesus elsker dem, og hvilke beviser Han har givet dem for Sin kærlighed. Hvilken kærlighed kan lignes med den Gud har udvist over for mennesket, ved Kristi død på korset? Når hjertet er fyldt med Jesu kærlighed, kan dette overbringes til folk, og det vil påvirke hjerterne.—Brev 48, 1886.Eva 189.3

Korsets fundament i enhver prædiken—Kristi offer som en soning for synd er den store sandhed, som alle andre sandheder samler sig om. For at kunne blive rigtig forstået og værdsat må enhver sandhed i Guds Ord, fra første Mosebog til Johannes' Åbenbaring, studeres i det lys som strømmer ud fra korset på Golgata. Jeg henviser jer til det store, herlige fundament om miskundhed og genfødelse, frelse og forløsning—Guds Søn ophøjet på korset. Dette må være grundlaget i enhver tale som vore prædikanter holder.—Evangeliets tjenere s. 315 (n 234-235). (1915)Eva 190.1

Kristus og Hans retfærdighed—Kristus og Hans retfærdighed—lad dette være vor platform, livet i vor tro.—Review and Herald, 31.aug. 1905.Eva 190.2

Den tredje engels budskab i sandhed—Flere har skrevet til mig, og spurgt mig om budskabet retfærdiggørelse ved tro er den tredje engels budskab, og jeg har svaret: “Det er den tredje engels budskab i sandhed.”—Review and Herald, 1.april 1890.Eva 190.3

Det viser en opløftet Frelser—Dette budskab var at bringe mere klarhed for verden om den opstandne frelser, ofret for hele verdens synder. Jeg fremlagde retfærdiggørelse ved tro i visheden; det fik folket til at modtage Kristi retfærdighed, som har givet sig udslag ved lydighed til alle Guds bud. Mange har mistet Jesus af syne. De behøvede at have deres øjne rettede mod hans guddommelige person, hans fortjenester, og hans uforanderlig kærlighed til den menneskelige familie. Alt kraft er lagt i hans hænder, så han må uddele frugtbare gaver til mennesker, tildele de gratis gaver af hans egen retfærdighed til den hjælpeløse menneskelige repræsentant. Det er budskabet som Gud har befalet der skal gives til verden. Det er den tredje engels budskab, der skal forkyndes med høj stemme, og ledsages med udgydelsen af hans Ånd i stort mål.Eva 190.4

Den opstandne Frelser skal vise sig i sit virkningsfulde arbejde som det slagtede Lam, siddende på tronen, for at uddele de frie pagtomfattende velsignelser Det fortrin han døde for, var at købe de sjæle fri der vil tro på ham. Johannes kunne ikke udtrykke den kærlighed i ord; den var så dyb, så bred; han kaldte på hele menneskeslægten for at se det. Kristus beder for menigheden deroppe i den himmelske forgård, beder for dem, som Han betalte indløsningsprisen for, ved hans eget livsblod. Århundreder, lange perioder, kan aldrig formindske virkningen af dette sonoffer. Budskabet om hans nådes evangelium blev givet til menigheden i klare og tydelige linier, så verden ikke længere skulle sige at Syvende dags Adventister taler om loven, for loven selv lærer ikke eller tror Kristus.Eva 191.1

Virkningen af Kristi blod blev foræret til folket med friskhed og kraft, så folkets tro må lægges støttende på dette blods fortjenestfuldhed. ....Eva 191.2

I årevis har menigheden set på mennesker og forventet meget af fra mennesker, men ser ikke på Jesus, i hvem vort håb for evigt liv er samlet. Derfor gav Gud et vidnesbyrd til hans tjenere der overbragte sandheden som den er i Jesus, hvilket er den tredje engels budskab, i klare, tydelige linier.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 91-93. (1896)Eva 191.3

Kristus vs. bodsøvelser—Når den tredje engels budskab forkyndes som det burde, følger der kraft med dets proklamationer, og det påvirker, og denne påvirkning bliver der. Den må følges op af guddommelig kraft, ellers vil den ikke udrette noget. . . .Eva 191.4

Bodsøvelser, spægelse af legemet, konstant bekendelse af synd, uden oprigtig anger; faste, højtider, og ydre ceremonier, som ikke er ledsaget af sand helligelse—lige meget hvad er alt dette er uden værdi. Kristi offer er tilstrækkeligt; Han gør et helt, fyldestgørende offer for Gud; og menneskelig anstrengelse uden Kristi fortjenester er værdiløs. . . .Eva 192.1

Frelsesplanen blev ikke forstået som det der blev bragt til mennesket i guddommelig kraft, for at menneskelige bestræbelser kan lykkedes. . . . .Eva 192.2

Uden den forvandlende proces som alene kan komme gennem guddommelig kraft, den oprindelige tilbøjelighed til synd efterlades i al sin styrke i hjertet, smedes der nye lænker, pålægges et slaveri der aldrig kan brydes ved menneskelig kraft.—Review and Herald, 19. aug. 1890.Eva 192.3

Et budskab fra den nærværende sandhed—Vi takker Gud af hele hjertet, at vi har et dyrebart lys at bringe folk, og vi glæder os over at vi har et budskab for denne tid, som er nærværende sandhed. Efterretningerne at Kristus er vor retfærdighed, har bragt lindring til mange, mange sjæle, og Gud siger til Sit folk: “Gå fremad.”—Review and Herald, 23. juli, 1889.Eva 192.4

Et budskab til menighederne og nye marker—Prædikanterne skal forkynde Kristus i hans fylde både i menighederne og på nye steder for at tilhørerne kan få en forstandig tro. Folket må oplyses om at Kristus er deres frelse og retfærdighed. Satans overlagte hensigt er at afholde sjæle fra at tro på Kristus som deres eneste håb; for Kristi blod som renser fra al synd, har virkning kun for dem som tror på dets fortjeneste.—Evangeliets tjenere s. 162 (n 116). (1915)Eva 192.5

Nogle lytter til den sidste prædiken—Gud ønsker at lede menneskesindet bort fra den overbevisning, som hviler på logik, til en overbevisning, som er dybere, højere, renere og herligere. Menneskelig logik har ofte næsten slukket det lys som ifølge Guds vilje skulle skinne med klare stråler for at overbevise menneskene om at naturens Herre er værdig til al ros og ære fordi han er alle tings Skaber.Eva 193.1

Nogle forkyndere begår den fejl at lade deres prædikener udelukkende bestå af argumenter. Der findes sådanne som lytter til sandhedens teori og gribes af de beviser som fremholdes; og hvis Kristus så bliver fremstillet som verdens Frelser, så vil den sæd som sås, måske spire og bære frugt til Guds ære. Men ofte bliver Golgatas kors ikke fremholdt for folket. Nogle hører måske den sidste prædiken de nogen sinde vil komme til at høre og hvis den gyldne anledning forspildes, så er den spildt for altid. Var Kristus og hans frelserkærlighed blevet forkyndt sammen med sandhedens teori, så kunne disse måske været vundet over på hans side.—Evangeliets tjenere s. 157, 158 (n 113). (1915)Eva 193.2