Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Om at gøre godt på Sabbatten

    En anden sabbat kom Jesus ind i en synagoge og så der en mand med en vissen hånd. Farisæerne iagttog ham, spændte på at se, hvad han ville gøre. Frelseren vidste godt, at han ved at helbrede på en sabbat ville blive betragtet som lovovertræder, men han tøvede ikke med at nedbryde den mur af traditionsmæssige forordninger, som omgav Sabbatten. Jesus bad den syge mand træde frem og spurgte: “Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?” Der var blandt jøderne den grundregel, at undladelse af at gøre godt, når man havde lejlighed til det, var at gøre ondt; at undlade at frelse liv var at slå ihjel. Således mødte Jesus de skriftkloge på deres egen grund. “Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: ‘Ræk hånden frem!’ Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen.” 25Mark 3,4-5JSL 198.5

    Da man spurgte Jesus: “Er det tilladt at helbrede på en sabbat?” svarede han: “Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat? Et menneske er dog meget mere værd end et får. Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat.” 26Matt 12,10-12JSL 199.1

    Spionerne vovede ikke at svare Kristus i nærværelse af menneskemængden for ikke at pådrage sig vanskeligheder. De vidste, at han havde talt sandhed. Hellere end at afvige fra deres traditioner ville de lade et menneske pines, skønt de ville befri et dyr på grund af det tab, det ville volde ejeren, hvis man undlod det. Sådan blev der vist større omsorg for et umælende dyr end for et menneske skabt i Guds billede. Dette er et eksempel på virkningen af alle falske religioner. De stammer fra menneskets ønske om at ophøje sig over Gud, men de ender med at regne mennesket for ringere end dyr. Enhver religion, der strider imod Guds herredømme, berøver mennesket den herlighed, som ved skabelsen blev hans, og som vil blive givet ham tilbage ved Kristus. Enhver falsk religion lærer sine tilhængere at være ligeglade med menneskers nød, lidelser og rettigheder. Evangeliet regner menneskeslægten for meget værdifuld, fordi den er betalt med Kristi blod, og det lærer os kærlig omsorg for menneskers nød og ulykke. Herren siger:JSL 199.2

    “Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld, en mand mere sjælden end Ofir-guld.” 27Es 13,12JSL 199.3

    Da Jesus vendte sig mod farisæerne med spørgsmålet, om man på Sabbatten havde lov til at gøre godt eller ondt, at frelse liv eller slå ihjel, konfronterede han dem med deres egne onde hensigter. De stræbte ham efter livet med det bitreste had, mens han frelste liv og bragte lykke til mange mennesker. Var det bedre at slå ihjel på Sabbatten, som det var deres hensigt at gøre, end at helbrede de plagede, som han havde gjort? Var det mere retsindigt at gå med mordtanker i hjertet på Guds hellige dag end med den kærlighed til alle mennesker, som giver sig udtryk ved barmhjertige gerninger?JSL 199.4

    Ved at helbrede den visne hånd fordømte Jesus jødernes almindelige skik og lod det fjerde bud blive stående, som Gud havde givet det. Han fastslog, at det er “tilladt at gøre noget godt på en sabbat.” 28 Matt 12,12 Ved at feje jødernes meningsløse restriktioner bort ærede Kristus Sabbatten, mens de, som beklagede sig over ham, vanærede Guds hellige dag.JSL 199.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents