Maria håber og frygter

Han mødte igen sin moder, som han ikke havde set i nogen tid. Maria havde hørt om åbenbarelsen ved Jordan ved hans dåb. Nyhederne herom var nået til Nazaret og fik hende til at mindes de begivenheder, som havde været skjult i hendes hjerte i så mange år. Maria var ligesom hele Israels folk dybt berørt af Johannes Døbers virksomhed. Hun huskede godt den profeti, der havde lydt ved hans fødsel. Nu tændtes hendes håb igen ved den forbindelse, han havde med Jesus. Men hun havde også hørt om Jesu hemmelighedsfulde vandring til ørkenen, og hun følte sig knuget af mørke forudanelser.JSL 93.3

Lige fra den dag, hvor Maria havde hørt englens bebudelse i hjemmet i Nazaret, havde hun gemt ethvert bevis for, at Jesus var Messias. Hans smukke, uselviske livsførelse overbeviste hende om, at han ikke kunne være nogen anden end den, Gud havde sendt. Alligevel ramtes hun også af tvivl og skuffelser, og hun havde længtes efter det tidspunkt, da hans herlighed skulle åbenbares. Døden havde skilt hende fra Josef, med hvem hun havde delt sin viden om det hemmelighedsfulde ved Jesu fødsel. Nu var der ikke mere nogen, som hun kunne betro sit håb og sin frygt. De sidste to måneder havde været meget sørgelige. Hun havde været skilt fra Jesus, i hvis medfølelse hun fandt trøst; hun spekulerede på Simeons ord: “Også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge.” ^{1Luk 2,35} Hun mindedes de tre dages kval, da hun troede, at hun for stedse havde mistet Jesus; og med ængsteligt sind afventede hun hans tilbagekomst.JSL 93.4

Ved bryllupsfesten møder hun ham igen som den samme blide, pligtopfyldende søn. Alligevel er han ikke helt den samme. Hans ansigt har forandret sig. Det bærer spor af hans kamp i ørkenen, og et nyt værdigt og magtfuldt udtryk vidner om hans himmelske kald. Sammen med ham er der en lille flok unge mænd, hvis øjne følger ham med ærbødighed, og som kalder ham Mester. Disse ledsagere fortæller Maria, hvad de har set og hørt ved dåben og andre steder. De slutter med at erklære: “Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt.” ^{2Joh 1,45}JSL 94.1

Efterhånden som gæsterne samles, ser det ud til, at mange af dem er beskæftiget med et emne af altoverskyggende interesse. En tilbageholdt spænding gennemtrænger selskabet. Små grupper taler de sammen, ivrigt men stilfærdigt, og der sendes undrende blikke til Marias søn. Da Maria havde hørt disciplenes vidnesbyrd om Jesus, havde hun glædet sig over forvisningen om, at hendes længe nærede håb ikke havde været forgæves. Dog ville hun have været mere end menneskelig, hvis denne hellige glæde ikke havde været blandet med den kærlige moders naturlige stolthed. Da hun så de mange blikke som rettedes mod Jesus, længtes hun efter at få ham til over for selskabet at give bevis for, at han var den af Gud udvalgte. Hun håbede, at der skulle vise sig en anledning for ham til at gøre et under for dem.JSL 94.2