Messias’ forventning

Da jøderne var veget bort fra Gud, var troen blevet svækket, og håbet var næsten holdt op med at kaste lys over fremtiden. Man forstod ikke profeternes ord. For det store flertal af folket var døden en frygtelig gåde — hinsides den fandtes der usikkerhed og elendighed. Det var ikke blot jammeren fra mødrene i Betlehem, men skriget fra menneskehedens store hjerte, der hen over århundrederne blev båret til profeten — stemmen, der hørtes i Rama: “Gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.” ^{5Matt 2,18} I “mørkets dal” ^{6Sl 23,4} sad mennesker uden at finde trøst. Med længsel så de hen til Befrierens komme, hvor mørket skulle spredes, og fremtidens hemmeligheder afsløres.JSL 18.2

Uden for jødefolket fandtes der mennesker, der forudsagde en guddommelig lærers komme. Disse mænd søgte efter sandheden, og inspirationens ånd blev tildelt dem. Gang på gang er der fremstået den slags lærere som stjerner på den mørke himmel. Deres profetiske ord har tændt nyt håb i hjertet hos de mange tusinder i hedningeverdenen.JSL 18.3

Gennem århundreder var skriften blevet oversat til det græske sprog, der dengang blev talt overalt i hele romerriget. Jøderne levede spredt alle steder, og deres forventning om Messias’ komme blev til en vis grad delt af hedningerne. Blandt dem, som jøderne gav navn af hedninger, fandtes der mænd, som havde en bedre forståelse af skriftens profetier, der omtalte Messias, end Israels lærere havde. Der fandtes nogle, der håbede på hans komme som en befrier fra synden. Filosoffer forsøgte at sætte sig ind i de hebraiske hemmeligheder, men jødernes fanatisme hindrede udbredelsen af lyset. Ivrige, som de var, efter at opretholde adskillelsen mellem dem selv og andre folkeslag, var de uvillige til at delagtiggøre andre i den viden, de stadig besad med hensyn til den symbolske gudstjeneste. Det var nødvendigt, at den rette fortolker kom. Han, som alle disse forbilleder symboliserede, måtte forklare deres betydning.JSL 18.4

Ved hjælp af naturen, ved hjælp af forbilleder og symboler, ved hjælp af profeter og patriarker havde Gud talt til verden. Der måtte gives menneskeheden en belæring på menneskehedens eget sprog. Pagtens eget sendebud måtte tale. Hans røst måtte høres i hans eget tempel. Kristus måtte komme for at forkynde ord, som skulle forstås klart og definitivt. Han, der er sandhedens oprindelse, måtte udskille sandhedens kerne fra menneskelige udtalelsers avner, som havde gjort den virkningsløs. Principperne for Guds herredømme og frelsesplanen måtte skildres på en tydelig måde. Det gamle Testamentes lære måtte meddeles helt og fuldt til menneskene.JSL 18.5

Blandt jøderne fandtes der endnu standhaftige mennesker, efterkommere af den hellige slægt, ved hvis hjælp der var blevet bevaret kendskab til Gud. Disse så stadig frem til det forjættelsens håb, der var blevet givet til deres forfædre. De styrkede deres tro ved at dvæle ved den forsikring, der var givet dem ved Moses: “Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer.” ^{7ApG 3,22} Og atter læste de, hvordan Herren ville salve én til “at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger,” og “et nådeår fra Herren.” ^{8Es 61,1-2} De læste, at han skulle føre “retten igennem på jorden,” at “de fjerne øer venter på hans belæring,” ^{9Es 42,4} og at “folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.” ^{10Es 60,3}JSL 19.1

Den døende Jakobs ord fyldte dem med håb: “Scepteret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde.” ^{111 Mos 49,10} Israels svindende magt var et vidnesbyrd om, at Messias’ komme var forestående. Daniels profeti skildrede glansen ved hans herredømme over et rige, der skulle overgå alle jordiske riger; og, sagde profeten: “Selv skal det bestå i al evighed.” ^{12Dan 2,44} Skønt kun få forstod, af hvilken art Kristi mission var, så var der en vidt udbredt forventning om en mægtig fyrste, der skulle oprette sit rige i Israel, og som skulle komme som en befrier for folkene.JSL 19.2