Synd mod Helligånden

Kort forinden havde Jesus for anden gang udført miraklet med at helbrede en mand, som var besat, blind og stum, og farisæerne havde gentaget deres beskyldning: “Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.” ^{1Matt 9,34} Kristus sagde rent ud til dem, at ved at tillægge Satan Helligåndens gerning afskar de sig selv fra frelsens kilde. De, som havde talt imod Jesus selv uden at være klar over hans guddommelige natur, kunne måske få tilgivelse; de kunne måske ved Helligåndens hjælp komme til at indse deres fejltagelse og angre den. Uanset hvilken synd det drejer sig om, så er skylden fjernet ved Kristi blod, hvis blot mennesket angrer og tror; men den, som forkaster Helligåndens gerning, anbringer sig selv, hvor hverken anger eller tro kan nå ham. Det er ved Ånden, Gud påvirker hjertet. Når mennesker forsætligt afviser Ånden og erklærer, at den kommer fra Satan, så lukker de af for den kanal, gennem hvilken Gud kan meddele sig til dem. Når Ånden til sidst er afvist, er der intet mere, Gud kan gøre for mennesket.JSL 227.3

De farisæere, som Jesus gav denne advarsel, troede ikke selv på de beskyldninger mod ham, som de fremkom med. Der var ikke en eneste af disse høje gejstlige, der ikke havde følt sig draget imod Frelseren. De havde hørt Åndens stemme erklære i deres egne hjerter, at han var Israels Salvede, og tilskynde dem til at bekende sig som hans disciple. I lyset af hans nærværelse havde de erkendt deres ugudelighed og havde længtes efter en retfærdighed, som de ikke selv kunne skabe. Men efter deres afvisning af ham ville det være alt for ydmygende at tage imod ham som Messias. Da de først var trådt ind på vantroens vej, var de alt for stolte til at indrømme deres fejltagelse, og for at undgå at anerkende sandheden prøvede de med desperat voldsomhed at bestride Frelserens lære. Beviserne på hans magt og barmhjertighed irriterede dem voldsomt. De kunne ikke forhindre Frelseren i at gøre mirakler, de kunne ikke standse hans belæring af folket, men de gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at give et fordrejet billede af ham og forfalske hans ord. Endnu fulgte Guds overbevisende Ånd dem, og de måtte opbygge mange skranker for at kunne modstå dens magt. Den stærkeste kraft, der kan indvirke på et menneskehjerte, kæmpede med dem, men de ville ikke give efter.JSL 228.1

Det er ikke Gud, som forblinder menneskers øjne eller forhærder deres hjerter. Han sender dem lys til at rette deres fejltagelser og lede dem ind på sikker vej. Det er ved at forkaste dette lys, at øjnene forblindes og hjertet forhærdes. Det foregår ofte gradvist og næsten umærkeligt. Lyset kommer til mennesket ved Guds ord, ved hans tjenere eller ved direkte påvirkning af hans Ånd; men hvis blot en eneste stråle af lys ignoreres, sker der en delvis lammelse af den åndelige opfattelsesevne, og den næste åbenbaring af lys opfattes mindre klart. Sådan fordybes mørket, indtil det bliver nat i mennesket. Således var det gået jødefolkets ledere. De var overbevist om, at en guddommelig kraft var til stede i Kristus, men for at modstå sandheden tillagde de Satan Helligåndens værk. Ved at gøre dette valgte de forsætligt bedraget, de overgav sig til Satan og var herefter behersket af hans magt.JSL 228.2