Omgivet af guddommeligt lys

Så fulgte en guddommelig underkastelse under Faderens vilje. Han sagde: “Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!” Kun gennem Kristi død kunne Satans herredømme besejres. Kun på denne måde kunne mennesket frelses og Gud blive herliggjort. Jesus indvilgede i at lide sjæleangst, han påtog sig offeret. Himmelens Majestæt samtykkede i at lide som Bærer af Synden. “Fader, herliggør dit navn!” sagde han. Idet Kristus sagde disse ord, lød der et svar fra den sky, som svævede over hans hoved. “Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.” Hele Kristi liv, lige fra krybben til den tid, hvor disse ord blev sagt, havde herliggjort Gud, og ved den forestående prøvelse ville hans guddommelige og menneskelige lidelser i sandhed herliggøre hans Faders navn.JSL 453.1

Idet stemmen lød, brød et lysende skær frem af skyen og omgav Kristus, som om Almagtens arme som en mur af ild lagde sig om ham. Folket så til med rædsel og undren. Ingen vovede at sige noget. Tavse og med tilbageholdt åndedræt stod alle og stirrede på Jesus. Faderens vidnesbyrd havde lydt, skyen hævede sig og spredtes i luften. For denne gang var den synlige forbindelse mellem Faderen og Sønnen forbi.JSL 453.2

“Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.” Men grækerne, som havde spurgt efter ham, så skyen, hørte stemmen, forstod betydningen, og at dette i sandhed var Kristus. For dem blev han åbenbaret som den, Gud havde sendt.JSL 453.3

Guds stemme havde lydt ved Jesu dåb, ved begyndelsen af hans virksomhed, og atter ved forklarelsen på bjerget. Nu ved afslutningen af hans gerning lød den for tredje gang og blev hørt af mange mennesker og under særlige omstændigheder. Jesus havde netop udtalt de mest højtidelige sandheder med hensyn til jødernes tilstand. Han havde rettet sin sidste appel til dem og fældet dommen over dem. Nu satte Gud atter sit segl på sin Søns mission. Han anerkendte ham, som Israel forkastede. “Den røst lød ikke for min skyld,” sagde Jesus, “men for jeres skyld.” Dette var det højeste bevis for, at han var Messias, tegnet fra Faderen på, at Jesus havde talt sandhed og var Guds Søn.JSL 453.4