Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Den, som meget tilgives, elsker meget

    Maria var blevet betragtet som en stor synderinde, men Kristus kendte omstændighederne, der havde formet hendes tilværelse. Han kunne have slukket hver gnist af håb i hende, men han gjorde det ikke. Det var ham, som havde løftet hende op fra fortvivlelse og ødelæggelse. Syv gange havde hun hørt ham tale strengt til dæmonerne, der beherskede hende. Hun havde hørt ham bønfalde sin Fader med høje råb for hendes skyld. Hun vidste, hvor krænkende synden var for hans uplettede renhed, og ved hans styrke havde hun sejret.JSL 408.2

    Set med menneskers øjne var Marias tilfælde håbløst, men Kristus fandt egenskaber hos hende til gode formål. Han så de bedre træk i hendes karakter. Frelsesplanen har udstyret menneskeslægten med store muligheder, og hos Maria skulle disse muligheder findes frem. Ved hans nåde fik hun del i den guddommelige natur. Den, som var faldet, og som havde været besat af dæmoner, kom til at stå Frelseren meget nær i fællesskab og tjeneste. Det var Maria, som sad ved hans fødder og lærte af ham. Det var Maria, som hældte den kostbare salvelsesolie over hans hoved og vædede hans fødder med sine tårer. Maria stod ved siden af korset og fulgte ham til graven. Maria var den første ved graven efter hans opstandelse. Det var Maria, der først af alle forkyndte den opstandne Frelser.JSL 408.3

    Jesus kender forholdene for hvert eneste menneske. Du siger måske, jeg er syndig, meget syndig. Det er du måske også; men jo værre du er, jo mere behøver du Jesus. Han afviser ingen grædende, angerfuld synder. Han fortæller ikke nogen om alt det, han kunne afsløre, men han opfordrer hver ængstelig sjæl til at fatte mod. Uden at kræve noget til gengæld vil han tilgive enhver, som kommer til ham for at få syndsforladelse og frelse.JSL 408.4

    Kristus kunne befale Himmelens engle at udøse Hans vredes skåle over vor verden og tilintetgøre dem, der er opfyldt af had mod Gud. Han kunne udslette denne mørke plet af sit univers. Men han gør ikke dette. Han er i dag hos Gud som talsmand for dem, der beder om hans hjælp.JSL 409.1

    De, som søger tilflugt hos ham, vil Jesus hæve højt over andres anklager og stridigheder. Hverken mennesker eller onde engle kan anklage dem. Kristus forener dem med sin egen guddommelige /menneskelige natur. De står ved siden af Ham, som bar vore synder, i lyset fra Guds trone. “Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.” 4Rom 8,33-34JSL 409.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents