Virkningen af vore ord

Tæt forbundet med Kristi advarsel om synd mod Helligånden er en advarsel mod tomme og onde ord. Ordene er en tilkendegivelse af, hvad der findes i hjertet. “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” ^{2Luk 6,45} Men ordene er mere end en tilkendegivelse af karakteren, de har også magt til at indvirke på karakteren. Mennesker påvirkes af deres egne ord. Efter en pludselig indskydelse, som kommer fra Satan, giver de ofte udtryk for jalousi eller ondartet mistænksomhed, idet de udtrykker, hvad de ikke reelt tror på, men deres udtryksmåde er påvirket af tankerne. De lader sig vildlede af deres egne ord og kommer til at tro, at det, som Satan anstiftede, er sandt. Når de en gang har udtrykt en holdning eller en afgørelse, er de ofte for stolte til at trække den tilbage og prøver at bevise over for sig selv, at de har ret, indtil de til sidst tror på det. Det er farligt at sige et tvivlende ord, farligt at betvivle eller kritisere det himmelske lys. Uovervejet og uærbødig kritik anvendt vanemæssigt påvirker karakteren ved at fremkalde uærbødighed og vantro. Mange mennesker er fortsat uvidende om risikoen ved den vanemæssige kritik, indtil de til sidst endog kan få sig selv til at kritisere og afvise Helligåndens arbejde. Jesus sagde: “På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.”JSL 228.3