Vand til vin

Henne ved indgangsdøren stod der seks store vandkar, og Jesus bød tjenerne fylde dem med vand. Det skete. Da der var brug for vinen med det samme, sagde han: “Øs nu op og bær det hen til skafferen.” I stedet for vandet, der var blevet fyldt i karrene, strømmede der nu vin. Hverken festens giver eller gæsterne i almindelighed var klar over, at vinen var sluppet op. Da skafferen havde smagt på vinen, som tjenerne bragte ham, syntes han, den var bedre end noget, han nogen sinde havde drukket, og helt forskellig fra det, der var skænket ved måltidets begyndelse. Han henvendte sig til brudgommen og sagde: “Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.”JSL 96.2

Ligesom mennesker først sætter den gode vin frem og derefter den, som er ringere, sådan gør verden med sine gaver. Det, som den tilbyder, ser smukt ud og betager sanserne, men det viser sig at være utilfredsstillende. Vinen bliver til bitterhed og munterheden til nedtrykthed. Det, som begyndte med sang og lystighed, ender med træthed og væmmelse. Men Jesu gaver er altid nye og friske. Det gæstebud, som han stiller til rådighed for mennesket, vil aldrig give andet end tilfredshed og glæde. Enhver ny gave forøger modtagerens evne til at værdsætte og påskønne Herrens velsignelser. Han giver nåde over nåde. Forrådet kan aldrig slippe op. Hvis I forbliver i ham, vil det, at I i dag modtager en rig gave, forsikre jer om, at I i morgen vil modtage en endnu rigere. Jesu ord til Nathanael giver udtryk for loven om Guds handlemåde over for troens børn. For hver ny åbenbarelse af sin kærlighed siger han til det modtagelige hjerte: “Tror du…? Du skal få større ting at se end det.” ^{5Joh 1,50}JSL 96.3