Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Jesu liv - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    På kendte steder

    Syv af disciplene fulgtes ad. De var klædt i fiskernes beskedne dragt. De var fattige på jordisk gods, men rige på viden om og efterlevelse af sandheden, hvilket ud fra et himmelsk synspunkt gav dem den højeste rang som lærere. De havde ikke været elever i profeternes skoler men var i tre år blevet undervist af den største lærer, som verden nogen sinde har kendt. Gennem hans belæring havde de udviklet sig til kloge og kultiverede udsendinge, ved hvem mennesker kunne ledes til at kende sandheden.JSL 588.2

    Meget af den tid, hvor Kristus udførte sin gerning, var blevet tilbragt ved Galilæasøen. Da disciplene var samlet et sted, hvor de ikke ville blive forstyrret, fandt de sig omgivet af minder om Jesus og hans gerninger. På denne sø havde Jesus gået på bølgerne for at redde dem, da de fyldt med rædsel var ved at gå under i det voldsomme uvejr. Her havde stormen lagt sig på hans befaling. Inden for synsvidde var bredden, hvor mere end titusinde mennesker var blevet bespist med nogle få små brød og fisk. Ikke langt derfra lå Kapernaum, hvor de mange mirakler var sket. Mens disciplene betragtede alt dette, var deres sind opfyldt af deres Frelsers ord og gerninger.JSL 588.3

    Det var en dejlig aften, og Peter, der stadig holdt meget af både og fiskeri, foreslog at tage ud på søen og kaste deres garn ud. Dette forslag var alle med på. De trængte både til mad og klæder, og det kunne udbyttet af en nats heldigt fiskeri forsyne dem med. Derfor tog de ud i deres båd, men de fangede intet. Hele natten sled de i det, men uden held. I de lange, slidsomme timer talte de om deres Herre og genkaldte sig de vidunderlige begivenheder, de havde været vidne til under hans gerning ved søen. De var tvivlrådige med hensyn til deres fremtidsudsigter og blev bedrøvede ved tanken herom.JSL 588.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents