Kapitel 21—Mi rak let ved Betesda dam

Kapitlet er bygget op over Joh 5.

“Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet.”JSL 135.1

På visse tider blev vandet i denne dam oprørt, og det var den almindelige tro, at dette skete ved en overnaturlig krafts medvirken, og at den, der som den første trådte ud i dammen, efter at vandet var kommet i oprør, ville blive helbredt, uanset hvilken sygdom man led af. Hundredvis af syge mennesker besøgte dette sted; men så stor var skaren, når vandet kom i oprør, at de styrtede frem og nedtrampede mænd, kvinder og børn, der var svagere end de selv. Mange kunne ikke komme hen i nærheden af dammen, og andre, for hvem det var lykkedes at komme derhen, døde ved dens bred. Der var blevet bygget læskure i nærheden, så de syge kunne finde beskyttelse mod heden om dagen og kulden om natten. Nogle tilbragte natten i søjlegangene, og krøb dag efter dag hen til kanten af dammen i et forgæves håb om helbredelse.JSL 135.2

Jesus var atter i Jerusalem. Han vandrede alene omkring, tilsyneladende fordybet i tanker og bøn, og kom hen til dammen. Han så de stakkels syge holde øje med det, som de mente, var deres eneste mulighed for at blive helbredt. Han længtes efter at udøve sin lægende kraft og helbrede dem alle. Men det var sabbat. Mange mennesker var på vej til templet for at tilbede Gud, og han vidste, at en sådan helbredelseshandling ville vække jødernes fordomme så stærkt, at det ville komme til at standse hans gerning.JSL 135.3